Onsdag d. 27. marts 2019, kl. 19:30

Mariasange onsdag d. 27.3. 2019 kl. 19.30
I år ligger forårets koncert i Sct. Hans kirke onsdag d. 27. marts kl. 19.30. Emnet er Mariasange og koncerten består af tekstlæsninger afvekslende med sange, der skildrer Jomfru Marias liv fra Maria Bebudelse og indtil hendes død. Lisbeth Smedegaard Andersen har skrevet en række af salmerne og Birgitte Agerskov Buur har komponeret melodier til dem. Desuden har vi flettet et par sange ind med tekst af Holger Lissner og musik af Michael Bojesen og Merete Kuhlmann. Endelig skal vi høre et par klassikere af Mozart og Bach. Middelalderens smukke tradition med at skildre Marias liv på kalkmalerier og altertavler har givet eftertiden en stor billedskat og herfra har vi udvalgt ledsagende illustrationer, som vises under læsningerne.

Medvirkende: Sct. Hans kirkes pigekor, kirkesanger Lene lund samt organist og korleder Helen Berggren.

Der serveres kaffe i kirken efter koncerten.

Medvirkende
Sct. Hans Kirkes pigekor, kirkesanger Lene Lund og organist Helen Berggren
Sted
Kirkegårdsvej 20A, 9800 Hjørring, Danmark