Fredag d. 22. marts 2019, Kl. 14:30 til kl. 16:30

Vi ser ”Find Dory”, en animationsfilm af Pixar/Disney fra år 2016. Fisken Dory har fundet sig en ny familie hos Nemo. Men hvor er hendes rigtige familie? Dory begynder pludseligt at drømme om sine forældre, og derfor begiver hun sig ud på en mission for at finde svar. Finder Dory, hvad hun leder efter? Eller bliver hun væk fra sig selv?

Biograf-klub er i Sognegården, Torvet 4, som ligger lige overfor kirken.

Til biograf-klub starter vi med at tale kort sammen om et givent tema samt at bede Fadervor. Herefter ser vi en film sammen, som handler om dagens tema, mens vi får popcorn og saftevand. En hyggelig og afslappende fredag eftermiddag i Sognegården!

Det er gratis at deltage i Biograf-klub, og man behøver ikke komme hver gang. I denne sæson er alle filmene tilladt for alle, men frarådes børn under 7 år.

Se programmet for hele sæsonen her

Medvirkende
Katrine Kjeller Petersen
Sted
Torvet 4, 9800 Hjørring, Danmark