Udgivet man d. 4. maj 2015, kl. 11:44

Forårskoncerten i Sct. Hans Kirke i 2015 var en hyldest  til Carl Nielsen i anledning af 150 året for hans fødsel.

Kirkens pigekor sang under ledelse af korleder og organist Helen Berggren kendte sange fra højskolesangbogen af bl.a Jeppe Aakjær, Ingemann, Helge Rode og som Carl Nielsen har sat musik til.

Kirkesanger Lene Lund sang desuden forskellige sange - dels fra højskolesangbogen men også andre velkendte danske sange.

Ind imellem var der fællessang – inden aftenen sluttede med  fædrelandssange sunget i en- og flerstemmige udgaver af både pigekoret og Lene Lund.

Alt i alt en hyggelig forårsaften i Carl Nielsens ånd med mange kendte danske sange.

Kategorier Tilbageblik