Udgivet ons d. 29. mar 2017, kl. 08:30

Der er nu ledige pladser for alle stemmetyper (sopran, alt, tenor, bas). Koret er et voksenkor, der primært synger klassisk musik. Oftest alene, men nogle gange med orgel. Koret deltager i alle gudstjenester på søn- og helligdage, og prøverne ligger i direkte tilknytning hertil. Normalt er
mødetiden søndag 8.00 til 12.15. Der aflønnes med ca. 250 kr. pr. tjeneste, hvoraf der er to hver søndag. Ekstra prøver aflønnes særskilt.


Der er to hold, som på skift tager tjenesterne, så man møder hver anden søndag, men der kan træffes aftale om at synge hver gang. Opgaven kræver, at man kan læse noder og gerne har korerfaring fra kirkekor eller andre kor. For tiden er de fleste sangere gymnasieelever, men vi vil gerne løfte gennemsnitsalderen, hvorfor korsangere over 20 år vil blive foretrukket.

Ansættelse sker efter en sang-prøve, som aftales med kirkens organist Lars Colding Wolf på tlf. 2331 0053 (ring eller sms). Her fås også yderligere oplysning om kirkekoret.

Kategorier Ledige stillinger