Udgivet tir d. 14. okt 2014, kl. 16:56

Lørdag d. 20. 9 var der dejligt vejr – solskin og næsten ingen vind. Vi var en god flok forsamlede på tværs af nationaliteter og trosretninger på den store plæne ved Bistrup kirken. Kfum og kfuk spejderne fra Bagterp var der og viste os alle, hvad det vil sige at være spejder. Vi huggede brænde, legede kimsleg, bagte pandekager over bål, løb om kap med selvbyggede stridsvogne, skød med vandpistoler, legede tagrendestafet og meget, meget mere. Vi samtalede og hyggede os alle denne dejlige lørdag i høj solskin på græsplænen – saft, kaffe og kage fik vi selvfølgelig også. Jeg kan kun opfordre alle til, at deltage i disse arrangementer – det næste er d. 15. november 2014 i Sognegården ved Sct. Catharinæ kirke.

                                          På tværkulturelt udvalgs vegne Hanne Jørgensen.

 

 

Kategorier Tilbageblik